tykkelse på loddetin

Hvor tyk loddetin anbefales til alm elektronik lodning og lodning i strømforsyninger, stik mv, der er mange på dba,g&G der sælger 2mm ruller

jeg bruger selv 1mm men er ved og løbe tør er 2mm for tykt ?

Svar til #1:
Til "alm." brug er 2 mm helt fint. Man kan bare lade være med at føre så meget på.
Det er vist kun på SMD og lign. der bruges 1mm.

Bare min mening, men mon ikke der kommer andre bud..

Benn.

Svar til #2:

Nu lodder jeg tit stik og andet små ting.
Jeg har kigget lidt på nettet og ser nogle typer er uden bly hvad betydning har dette.

Lodde tinnet skal selvfølgelig være med flux.

http://www.guloggratis.dk/elektronik/andet/anno nce/billeder/30105812-loddetin

vil dette kunne bruges selvom det virker tykt

Svar til #3:


Jeg bruger 0,5mm med flux 2,2 % pas på ikke at komponenter og prit bliver over varm

Svar til #1:
Jeg bruger 1 mm. til alm. loddearbejde og 0,5-0,7mm. ved SMD o.a. småt.

Svar til #3:

Hej Claus

Det link du har sendt ser ud til at være Loddetin med bly. Det er kun en fordel for dig,

2 mm mener jeg er for tykt, hvis du får smag for at lodde så kommer du hurtigt til SMD komponenter hvor en klat af denne loddetin vil være større end komponenten


Jeg ville gå efter 0,5 - 1 mm Gerne med bly hvis det er noget du skal lave privat. ca 2-2,5 % flux er ok
På jobbet er vi blevet glade for 0,4mm til det generelle og 0,25mm hvis der lige skal lidt mere tin til eller det er en krævende opgave. men det er naturligt blyfrit og vi har også rimelig krævende loddeopgaver.

God fornøjelse med det. Man bliver bidt af det.

73 de OZ1BZJ

Michael

Svar til #1:
Hej

ca. 1mm er helt fint, specielt nu hvor komponenterne bliver mindre og mindre. Men jeg har altid benyttet 1mm .

VY 73 de OZ5IQ, Kim

Svar til #7:

Tak for jeres svar :-)

Rullen er til privat brug.

Jeg vil så holde mig til 1mm som nu , rullen er gammel men her på det sidste er der loddet lidt så nu kan bunden ses på rullen 2m tilbage.

Hvor vil det være billigt og erhverve sig sådan en rulle 250g og med bly og det hele som i anbefaler

Vedr det med bly hvad betyder det om det er der eller ikke, er det indenfor erhverv der er regler.

bruger en loddestation fra jbc ironmatic ikke just ny men den virker

Svar til #3:
Er loddetin uden bly, skal der betydelig højere temperatur til at smelte det, med deraf større fare for at varme komponenter etc af.

Netop af denne grund, indeholder alm loddetin ca 40% bly.

Svar til #9:


ok

Jeg har fundet flg

https://www.av-cables.dk/loddetin/?sortering=pri s

Svar til #
Til alm lodninger på print og stik 0,7mm
Til smd 0,3mm eller pasta

Svar til #11:


Hvad type pasta bruger du til lodning af smd

Svar til #8:

Hej

RoHS er grunden til at det er blevet vanskeligere at finde blyfri loddetin. (Men langt fra umuligt).
RoSH er et direktiv der med enkelte undtagelser begrænser bla. mængden af bly i apparater solgt i Europa.

At der er bly i loddetin gør at man kan opnår en legering med et lidt laver smelte punkt. Ikke det store problem idag hvor de fleste komponenter er kommet efter det. At tin mængden er meget højere betyder at loddetin nu er mere aggressivt og hurtigere æde kobber eller andre metaller når det er smeltet. Det betyder også at din lodning hurtige oxidere og vil trække "tråde når du flytter loddekolben" Det kaldes også nissehuer.
Sidst skal siges at vædningsvinkel på Blyfri loddetin er større og en god blyfri lodning kan se lidt grumset grå ud hvor en blyholdig næsten er så blank at den kan bruges som spejl.
Så blyfri loddetin er bare lige en smule mere bøvlet at arbejde med.

73 de OZ1BZJ
Michael

Svar til #8: Jeg køber det for det meste hos el-supply.

http://www.el-supply.dk/?Gid=290

God weekend.

Carsten

Svar til #11:
Helt enig, to ud af to :o)

Mvh Ebbe

Svar til #12:
Loddepasta til SMD, både screening og med udlægning.
Husk den ikke må blive for gammel, da den ikke flyder så godt.
Med den rigtige pasta og mængde, trækkes komponenten på plads, hvis loddemasken er udført korrekt.
Det er faktisk ret flot at se, når det sker.
Min loddeovn er en ombygget grillovn med en Arduino styring.

Svar til #1:

Brug hellere en lidt tyndere tin end en tyk. Man kan lave meget pænere lodninger med en tynd tin, hvor man nemmere kan dosere korrekt.

Jeg bruger 0.5 (gerne 0.4 hvis jeg kan finde det) mm til SMD, 0.7 mm til leaded og 1 mm til ledninger, stik og den slags. Og det er uanset om det er med eller uden bly. 2 mm er til tagrender ;-)

Svar til #17:
Nemlig Niels :-)
Stangtin og loddevand var i rør dagene og med en grundig afvaskning efter lodning

Svar til #14:


Det endte med flg køb

https://www.avxperten.dk/loddetin/loddetin-60-40 -1mm-250g.asp

som svarer til det jeg allerede bruger i tykkelse

Svar til #19:
De har vist ikke helt styr på indholdet....Pb er altså bly og ikke kobber, hi!
Og skal man være en smule pedantisk, bør man ikke bruge sådant til SMD. Her bør tin eller pasta indeholde minimum 2% sølv.

73s!
Torben, OZ6TW

Svar til #20:
hej Torben

Det med de 2% sølv til SMD vidste jeg ikke - kan du forklare mig hvorfor eller henvise til en forklaring ?

mvh
søren

Svar til #19: Hej alle.
Loddetin 60/40 altså 60% Sn=tin og 40% Pb=bly smelter ved 189 gr C og størkner ved 183 gr. Loddetin 63/37 smelter og størkner 183 gr. C og betragtes som en bedre legereing. Blyfrit tin har afhængig af legeringen et smeltepunkt på ca. 225 gr. C og er vanskeligere at arbejde med.
Uanset flusmængden i jeres loddetin anbefales det at benytte ekstra flux ved alt loddearbejde. Så undgår man at "trække spidser".
Til hobby arbejde er vi ikke tvunget til at bruge blyfrit loddetin.
Det er et stort at bevæge sig ind på. Har dog prøvet at give lidt indblik i området.
Vy 73 de OZ5PT
Hans

Svar til #21:
Hej Søren!
Indrømmet, det er lidt pedanteri, men det ultratynde sølvlag på lodde-"terminalerne" af en SMD-komponent kan over tid nedbrydes pga. at en ren tin/bly-blanding tiltrækker sølvioner såfremt loddetinnet ikke har det omtalte sølvindhold.

73s!
Torben, OZ6TW

Svar til #22:
Hej Hans!
Fint indlæg!
Hvis nogen undrer sig over de ret rigide blandingsforhold er årsagen til dette egentlig ganske forunderlig. Hvis man f.eks. ser en "tinpotte" med størknet loddetin der varmer op, vil man opdage, at tinnet skifter tilstand direkte fra fast til flydende form. Der er altså ikke nogen plastisk mellemtilstand. Blandingsforholdet sikrer dette såkaldte "tektoniske punkt", og det er jo en vigtig detalje når lodningen skal køle ned....

73s!
Torben, OZ6TW

P.S. ordet "tektonisk" er naturligvis noget fordrukkent sludder..., senere længere nede, hehe.

Svar til #23:
Hej Torben...
Kan du sige noget om, hvor lang tid sådan en smd komponent terminal er om at nedbrydes, og "give slip" på omverdenen ? Jeg er begyndt at interessere mig lidt mere for loddepasta/varmluftlodning, og det I snakker om her, lyder spændende...

mvh

Svar til #25:
Hej Lars!
Desværre, det kan jeg ikke. Det afhænger sikkert af mange forskellige faktorer. Jeg har informationen fra et kursus omkring ANSI-IPC-610-normen.
Varmluftlodning af SMD er dybt fascinerende. F.eks. at iagttage hvorledes en skævt placeret komponent retter op og placerer sig korrekt gr. tinnets overfladespænding.....
God arbejdslyst!

73s!

Svar til #13:
Michael første linie er vist ikke korrekt

Torben det hedder "eutectic" punkt

Lars det kan vi lige tage en anden gang det med hvornår de slipper

Det er bedst med bly hvis man skal bruge den selvoprettende virkning

Den allerbedste men også dyreste var Vapour Phase metoden beskevet sidste gang i OZ
Måske den beskrevne maskine skal checkes lidt der var et par fejl i artiklen

Mvh og god arbejdslyst
Arne OZ4VW leverinsdygtig i loddemaskiner og andet udstyr fra ca. 150.000 DKK og op

Svar til #27:
Min gode mand!
Ups! Naturligvis hedder det "eutektisk"...., mine tanker var vist langt nede i jordens dyb...., hehe.!

Tak du gamle!

73s!
Torben.

Svar til #28:
Jeg mangler rense blok til lodbad, de var små tabeller på ca 10 gram

Svar til #22:
Glimrende indlæg - Tak :)
Efter endt radiomekanikeruddannelse fik jeg job i en udviklingsafdeling under De Danske Sukkerfabrikker. Jeg var lånt ud i en periode fra min lærermester til at lodde print - Vi brugte Ersin Multicore 1,2mm tin/bly.
Senere blev jeg ansat der til at lave udvikling af processtyringsanlæg m.m.
På et kursus (dem var der rigtig mange af) hørte jeg om materialevandring og dårlige lodninger hvis der ikke var iblandet sølv når vi loddede på guldbelagte terminaler.
Nu manglede vi ikke penge i den afdeling, så vi gik over til 0,7mm loddetin med iblandet sølv, som vi brugte fremover.
Senere blev jeg selvstændig og lavede elektronikudviklingsarbejde på bestilling.
På et tidspunkt indgik der PCere til styring og dataopsamling, og jeg så potentialet i salg af PCere, da jeg der tjent mere på at samle og levere sådan en, end 6 ugers intensiv udvikling.
Jeg pakkede mit værksted delvist sammen, solgte PCere i godt 25år, og pakkede det først ud igen da jeg gik på pension.

Jeg havde loddet på noget småt tidligere (miniature strain gages med guldtilledninger) samt nogle enkelte SMD-modstande, men det var noget af en øjenåbner at vende tilbage og se hvad der var sket på loddeområdet i den forgangne tid.
Komponenter belagt med ren tin i stedet for tin/bly var meget svære at lodde på, og helt galt gik det med den lille benafstand der kommet på ICerne :)
Heldigvis var det nemt at finde artikler om lodning af diverse komponenter, men jeg måtte ud og investere i nyt loddeudstyr som supplement til min Weller, samt nye tynde spidser til den.
Min udloddestation havde jeg lånt ud, og da jeg ikke kunne få den tilbage, måtte jeg også ud at købe sådan en igen.
Jeg var ikke meget for, men måtte indrømme over for mig selv, at SMD-komponenter har sine fordele, så det er dem jeg designer med i dag,
Hvor mine gamle modstande og kondensatorer fylder 5-6 store Raaco-skuffereoler, har jeg de samme værdier i een enkelt skuffe med SMD-passive, og een skuffe med aktive komponenter :)
Jeg har prøvet mig lidt frem med loddetin, og bruger nu 3 forskellige tykkelser 0,3-0,5-0,7mm alle med tin/bly, 60/40 og 63/37 (dejligt med en forklaring)
Jeg synes stadig det er noget møj at udskifte en komponent med ren tin, som jeg jo ofte er ude for, og længes tilbage til "de gode gamle dage" hvor loddetin var loddetin (60/40 med flusmiddel)
/Richo

Svar til #30:

Hej El Rico

Tak for en fin beskrivelse af dit liv i Elotrenikverden , jeg bruger loddetin S -Sn 60 Pb 38 cu 2%

Godt nytår